Skal du være en del af holdet? visionen? uvildigheden? fællesskabet? samarbejdet?
Ambitiøs mødebooker søges til spændende væksteventyr
Er du en dygtig kommunikatør med et naturligt salgsgen og talent for at skabe relationer? Brænder du for at arbejde med et produkt, der er meningsfyldt og har stor betydning i folks liv som en del af en spændende vækstrejse? Så er du måske den kundekonsulent, vi leder efter hos Finobo!
Opstartsdato: 1. februar / 1. marts
Lokation: Marselis Boulevard 1, 8000 Aarhus C
Om Finobo:
Du kender os måske ikke, men det kommer du snart til, da vores marked i Danmark er i rivende udvikling.
Finobo er en ambitiøs virksomhed, der hver dag hjælper boligejere og boligkøbere med at opnå økonomisk frihed til det, der er vigtigt for dem.
Vi specialiserer os i uvildig finansiel rådgivning med fokus på boligøkonomi og finansiering. Vi har et stærkt team af uvildige finansielle rådgivere, der gennem rådgivningsforløb hjælper vores kunder med at få en bedre låneløsning end den, de har i dag.
Vi har et positivt mindset, masser af gåpåmod, og vi stræber efter at inspirere og motivere hinanden til endnu bedre resultater.
Vores afdelinger i Aarhus, Odense og Vejle består af et miks af forskellige aldersgrupper, hvor energi og fælles motivation er høj. Vi bruger gerne tid sammen på tværs af afdelingerne til sociale arrangementer udenfor arbejdspladsen.
Om stillingen:
Som kundekonsulent hos Finobo får du en afgørende rolle i at sikre, at vores uvildige finansielle rådgivere løbende har kvalitetsmøder med potentielle kunder.
Du bliver en del af vores kompetente kundecenterteam, der i dag består af fire kundekonsulenter i alderen 30-41 år. I afdelingen holder vi meget af at sparre om kundecases, være sociale og diskutere diverse sportsbegivenheder – især fodbold. Vi tør godt sige (med et glimt i øjet), at bølgerne kan gå højt.
Din primære opgave er at booke, screene og motivere kunder via telefon sammen med vores kundecenterteam. Du skaber løbende kontakt til nye kunder og sikrer, at de får den bedst mulige startoplevelse forud for et eventuelt rådgivningsmøde med vores uvildige finansielle rådgivere.
Dine arbejdsopgaver vil bl.a. omfatte:
- Opsøgende kontakt til potentielle kunder via telefon
- Booking af møder for vores finansielle rådgivere
- Opfølgning på leads og sikring af en god kundeoplevelse
- Bidrag til udviklingen af vores salgsstrategier
Vi forestiller os at du:
- Har erfaring med opsøgende salg, kundeservice eller mødebooking
- Er udadvendt og har stærke kommunikationsevner
- Er målrettet og motiveres af at skabe resultater
- Trives i et dynamisk og vækstorienteret miljø
- Har en struktureret tilgang til dit arbejde og formår at håndtere flere opgaver samtidigt
Vi tilbyder:
- Masser af ansvar og ejerskab
- Sociale arrangementer
- Lækker frokostordning
- Gratis snacks samt kolde og varme drikke
- Energisk og åbent arbejdsmiljø
- Individuelt fokus på faglig og personlig udvikling
- Attraktiv løn- og bonusordning
- Pensionsordning
Uanset hvilken funktion man har hos Finobo, er vi alle fokuserede på at styrke hinandens kompetencer og vores produkt, så vi sammen kan sikre, at endnu flere boligejere opnår de bedst mulige vilkår og besparelser i deres privatøkonomi.
Er du klar til at tage næste skridt i din karriere og blive en del af Finobos vækstrejse?
Send din ansøgning og dit CV til kundecenterchef Esben Juul Rasmussen på er@finobo.dk senest fredag d. 31. december 2024.
Vi afholder løbende samtaler, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt. Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Esben. Vi glæder os til at høre fra dig!
Esben Juul Rasmussen
Kundecenterchef