Hvis du går med tanker om at købe en bolig, så er du formentligt nysgerrig på, hvor meget du kan købe bolig for. Det er nemlig afgørende for, om du kan få alle dine boligdrømme opfyldt, eller om du skal gå på kompromis.
Hvor meget kan du købe bolig for?
Der er flere faktorer, der har indflydelse på, hvor meget du kan købe bolig for. Det indebærer blandt andet din husstandsindkomst, rådighedsbeløb, eventuel gæld og opsparing. Hver privatøkonomi er unik, og det er derfor forskelligt fra person til person, hvor meget du kan købe bolig for.
Der er dog en tommelfingerregel for, hvor meget du kan købe bolig for: Årlig husstandsindkomst før skat x 4 (gældsfaktoren) = Beløb, du kan købe bolig for.
Du kan også bruge vores boligkøbsberegner til at få et estimat på, hvor meget du kan købe bolig for. Det kræver dog en dybere gennemgang af din økonomi for at give dig et konkret beløb, du kan forvente at købe bolig for.
Hvad skal dit rådighedsbeløb være?
Det er ikke kun din husstandsindkomst, der er afgørende for, hvor meget du kan købe bolig for. Dit rådighedsbeløb er også afgørende, men hvor højt et rådighedsbeløb, du skal have, afhænger af størrelsen på husstanden:
Er I et par uden børn anbefales det at have et rådighedsbeløb på 8.500-10.000 kroner.
Har I børn, skal I regne med 2.500 kr. pr. barn ekstra i rådighedsbeløb.
Det er dog en individuel vurdering, når banken afgør, hvor højt et månedligt rådighedsbeløb, du skal have, for at du økonomisk kan sidde i boligen. For at få et overblik over din husstands rådighedsbeløb, skal du lave et realistisk budget for din økonomi, så du har overblik over dine faste indtægter og udgifter.
Udregning af rådighedsbeløb:
Månedlig indtægt efter skat – faste månedlige udgifter = Månedligt rådighedsbeløb
Du kan også nemt bruge vores rådighedsberegner til at få et konkret estimat på, hvad dit rådighedsbeløb er lige nu.
Hvad må din gældsfaktor være?
Din gældsfaktor har også betydning for, hvor meget du kan låne til at købe bolig for. Gældsfaktoren er et udtryk for, hvor meget gæld du har i forhold til din husstandsindkomst, og den må helst ikke overstige 4.
Hvis du i forvejen har gæld i form af fx SU-lån eller billån, så skal gælden fratrækkes. Det betyder, at hvis estimatet for, hvor meget du kan købe bolig for er 3,5 mio. kr., og du i forvejen har 100.000 kr. i gæld, så kan du låne for 3,4 mio. kr. i stedet for 3,5 mio. kr.
Sådan udregner du gældsfaktoren:
Samlet gæld / Årlige indkomst før skat = Gældsfaktor
Så meget skal du lægge i udbetaling
Når du ønsker at låne penge til et boligkøb, så skal du selv kunne finansiere min. 5% af boligens købsværdi i udbetaling uanset, hvor meget du kan købe bolig for. Du kan dog som regel låne et højere beløb, jo mere du selv kan finansiere i udbetaling.
Det er derfor en god ide løbende at spare op, så du fx kan optage et lavere banklån eller måske helt undgå det i din boligfinansiering. På den måde kan du sidde med en lavere månedlig udgift i din nye bolig.
Undersøg bankmarkedet
Der er forskel på den enkeltes privatøkonomi. Selvom din bank giver dig et lånetilbud til finansiering af en bolig, så er det ikke din eneste mulighed.
Når du skal finansiere en bolig, så bør du altid forhandle med flere banker, så du sikrer dig selv den mest fordelagtige låneløsning. Hvis du fx ikke er tilfreds med det beløb, som du har fået godkendelse til at låne af banken, så er det nemlig en oplagt mulighed for at undersøge dine muligheder i andre banker.
Fire hurtige
Hvor meget kan jeg købe bolig for?
En tommelfingerregel for, hvor meget du kan købe bolig for, er at gange din årlige husstandsindkomst før skat med 4 (gældsfaktoren). Du kan også bruge vores boligkøbsberegner til at få et estimat for, hvor meget du kan købe bolig for.
Hvor meget skal jeg lægge i udbetaling til boligkøb?
Uanset, hvor meget du skal købe bolig for, så skal du kunne finansiere min. 5% af boligens købsværdi selv i udbetaling for at kunne låne penge til boligkøbet. Det er derfor en god idé løbende at spare op, så du har mulighed for at købe drømmeboligen.
Hvad skal mit rådighedsbeløb være for at købe bolig?
Hvor højt et rådighedsbeløb du skal have ved boligkøb, afhænger af husstandens størrelse. Et par uden børn, anbefales at have et rådighedsbeløb på 8.500-10.000 kr. Hvis I har børn, skal I have yderligere 2.500 kr. til hvert barn.
Hvad må min gældsfaktor være, når jeg skal købe bolig?
Gældsfaktoren er din samlede gæld set i forhold til din årlige husstandsindkomst før skat. Du udregner din gældsfaktor ved at dividere din samlede gæld med din årlige indkomst før skat. Din gældsfaktor må helst ikke kommer over 4, hvis du skal købe en bolig.