Hvis du har en opsparing stående på kontoen, kan du nu få et afkast på ca. 50% ved at indfri en lille bid af dit boliglån. I denne uge kunne Finans meddele, at boligejere kan få en gevinst ud af denne risikofri investering ved blot at indfri en lille del af deres restgæld.
Sådan fungerer det
Ifølge Finans, giver kursfinten boligejere, der ikke har lyst til at fravælge sikkerheden omkring deres lave faste rente, mulighed for at udnytte de lave indfrielseskurser og dermed lave en risikofri investering. For at udnytte kursfinten er det nødvendigt med en opsparing på min. 100.000 kr., da det ellers ikke rigtigt kan betale sig. Størrelsen af gevinsten er afhængig af indfrielseskursen, se eksempel:
Frie midler til investering | 100.000 kr. |
Delvis indfrielse, gebyr | 750 kr. |
Restbeløb til indfrielse | 99.9250 kr. |
Indfrielseskurs | 67 |
Indfrielse af gæld | 148.356 |
Afkast på frie midler i pct. | 48 |
Kilde: Realkredit Danmark
De 100.000 kr. nedbringer gælden en til en, mens kursgevinsten sikrer en yderligere gældsnedbringelse. Ovenstående eksempel kan fx ses som et alternativ til en negativ rente.
Reduktionen i restgæld er blevet historisk stor
Som følge af de lave renter, kan boligejere i øjeblikket skære en historisk stor del af deres restgæld væk ved at omlægge deres boliglån. Hvis du er i tvivl om, hvad en låneomlægning kan betyde for dig og din økonomi, sidder vi klar til at vende dine muligheder med dig.