Nationalbanken hæver renten med virkning fra d. 16. december 2022. Renten hæves med 0,5 procentpoint, så den nu vil ligge i 1,75 procent. Nationalbankens rentestigning er et resultat af, at Den Europæiske Centralbank i går valgte at hæve sin rente med 0,5 procentpoint.
Hvad betyder det for dig, når Nationalbanken hæver renten?
Overordnet kommer rentestigningen til at betyde 2 ting, der kan have indflydelse på dig:
1. Variabelt forrentede lån bliver dyrere
Hvis du har et variabelt forrentet lån som fx banklån, F-kort, KortRente eller FlexKort kommer du til at betale højere afdrag.
2. Det bliver sværere at optage lån til boligkøb
Hvis du er førstegangskøber, kan det være svært at få lov til at låne penge til dit boligkøb. I og med at renten på variabelt forrentede lån stiger, er det nødvendigt, at din økonomi har råderum til, hvis renterne stiger yderligere. Din økonomi skal derfor have et vis rådighedsbeløb, før du kan blive godkendt til at optage variable lån, der typisk har en kortere løbetid end de fastforrentede lån.
Hvad kan du gøre for at imødekomme rentestigningen?
Det bedste, du kan gøre, er at overveje dine muligheder. Måske vil en låneomlægning til en fast rente give mening for dig nu, så du kan have ro i maven og ikke skal bekymre dig om en potentiel udsigt til yderligere rentestigninger. En anden mulighed er også at få en genvurdering af din bolig, hvormed du potentielt kan få rykket dit banklån ind under dit fastforrentede realkreditlån ved en låneomlægning.