Finansiering af bolig: Sådan gør du

Karoline Lykke

Finansiel skribent

Den største udgift, du kommer til at få i dit liv, vil formentligt være, når du skal i gang med finansiering af bolig. Og medmindre du har lommen fuld af guld, har du højest sandsynlig behov for at låne pengene til købesummen ved et realkreditinstitut og måske også i banken.

Hvordan ser fordelingen af finansiering ud ved boligkøb?

Den enkeltes privatøkonomi er unik, men ved finansiering af bolig skal du holde dig inden for nogle bestemte fordelinger. Du skal fx som udgangspunkt selv kunne lægge minimum 5 % af boligens værdi. Det vil sige, at jo mere du har sparet op til udbetaling, jo bedre er du også stillet, når du skal ud at låne penge, da du dermed vil have behov for at låne færre penge ved realkreditinstituttet og i banken.

Ved et boligkøb ser lånefordelingen typisk således ud:

Opdeling af lån

Hvad er et realkreditlån?

Et realkreditlån er et større lån, man typisk tager til at købe bil eller bolig. Det er samtidig en af de mest udbredte låneformer. Lånet optages ved et realkreditinstitut og fungerer ved, at instituttet herefter sælger obligationer med sikkerhed i din bolig for at finansiere lånet. Realkreditlån adskiller sig fra andre lån, da du ikke blot kan opsige dem, når det passer dig. Det er typisk kun en gang i kvartalet, at disse kan opsiges.

Hvilket realkreditlån skal jeg vælge?

Når du skal vælge realkreditlån, skal du overveje, hvor risikovillig du er. Du vælger nemlig realkreditlån efter renten på boliglånet. Der findes overordnet to typer af realkreditlån, som adskiller sig ved, om de er med fast eller variabel rente. Realkreditlånets rente vil dermed enten være fast eller variere. Du skal derfor overveje, om du kan leve med risikoen for, at renten potentielt stiger. Hvis du hellere vil have et fast overblik over, hvad du kommer til at betale af på dit lån, så passer et fastforrentet lån måske bedre til dig.

Fastforrentet lån

Et fastforrentet lån optages typisk ved et realkreditinstitut, som udsteder obligationer svarende til det beløb, du ønsker at låne. At lånet er fastforrentet, vil sige, at den rente, som du betaler på lånet, ligger fast i hele lånets løbetid, hvor langt de fleste vælger en løbetid på 30 år. Renten vil altså ikke blive påvirket af lånemarkedet generelle rentestigninger- og fald.

Et fastforrentet lån giver dig dermed økonomisk tryghed, da du ved, hvad lånet vil koste dig hver måned. Modsat så vil renten også typisk være højere sammenlignet med andre traditionelle lån med en variabel rente.

Variabelt forrentet lån

Flekslån eller rentetilpasningslån er begge variabelt forrentede lån, men der er ingen forskel på begreberne. Modsat et fastforrentet lån, så er renten på et flekslån variabel. Det vil sige, at du på forhånd aftaler tidspunkter med realkreditinstituttet, hvor dit lån tilpasser sig renten i markedet. Man skelner derfor mellem F1, F3 eller F5 lån, der dækker over, om renten skal være fastlåst 1 år, 3 år eller 5 år, hvorefter renten på lånet bliver tilpasset markedsrenten.

Flekslån er blandt de billigste boliglån, du kan optage, da du kan tilpasse det perioder med lav rente. Du kan dog modsat også opleve, at renten stiger, og dermed kan dit flekslån gå hen og blive relativt dyrt. Med et flekslån opnår du dermed en lavere rente ved at acceptere en større usikkerhed omkring renteudviklingen i fremtiden.

Omlægning af lån

Hvis du allerede har eksisterende lån, kan du overveje en låneomlægning. En låneomlægning betyder helt simpelt, at du skifter dit nuværende lån ud med et nyt. Det kan ofte være en værdifuld overvejelse, da der kan være mange penge at spare. Dette er fx, hvis du har flere lån, du vil rykke sammen, eller du overvejer et bankskifte. Banker og realkreditinstitutter tilbyder ofte bedre lånevilkår for nye kunder, hvormed du fx kan forhandle dig til en lavere rente.

Hvad er et banklån?

Som tidligere nævnt optages banklånet typisk som bestående 15% ved finansiering af bolig. Ved køb af ejerbolig bruges banklånet dermed til at dække den del af boligfinansieringen, du ikke kan finansiere med realkreditlånet. Dette adskiller sig dog ved køb af andelsbolig, da hele finansieringen kan optages med et banklån.

I bankerne er der en klassisk låntype i form af et variabelt fastforrentet lån:

Et banklån er med variabel rente, og denne rente er højere end på realkreditlånet. Banken kan til enhver tid ændre renten, men til gengæld kan du hurtigt afdrage på gælden, hvis du skulle få ekstra penge til rådighed.

Nogle banker tilbyder dog, at du kan vælge en fast rente på lånet i en kortere årrække. På den måde har du bedre overblik over, hvor meget du skal afbetale hver måned på lånet.

Hvad betyder afdragsfrihed?

Alle låntyper kan med bankens eller realkreditinstituttets godkendelse aftales til at være afdragsfrie. Det mest almindelige er at vælge 10 års afdragsfrihed, men i dag kan man aftale helt op til 30 års afdragsfrihed. Det betyder, at du i en periode kan nøjes med kun at betale de løbende renter på lånet. Du skylder dog fortsat banken eller realkreditinstituttet de penge, som du har lånt til dit boligkøb, og du sparer ikke op i huset, mens afdragsfriheden står på. Det kan ofte give luft i den daglige økonomi at vælge et afdragsfrit lån, hvis du fx oplever en periode med en lavere indkomst eller har familieforøgelse på vej.

Hvor meget kan jeg købe bolig for?

Din indkomst er afgørende for, hvad du kan låne for til dit huskøb. Her kan du bruge tommelfingerreglen:

Beregning af lånebeløb

Du kan også nemt bruge vores beregner og få et mere præcist estimat for, hvor meget du købe bolig for.

Der vil dog altid være forskelle på den enkeltes privatøkonomi og indkomst. For selvom banken eller realkreditinstituttet giver dig et bestemt beløb til finansiering af bolig, som du kan låne for som kunde ved dem, betyder det ikke, at det er din eneste mulighed. Det kommer ofte an på din evne til at forhandle, og hvad andre banker eller realkreditinstitutter vil tilbyde dig.

Derfor kan det være en værdifuld investering af alliere dig med en uafhængig økonomisk rådgiver, hvis du ikke er vant til at begå dig med bankens indviklede lånebegreber. En uafhængig økonomisk rådgiver arbejder kun ud fra dine interesser, og kan hjælpe med at skaffe dig så gode økonomiske løsninger som muligt. Uanset om dit ønske er at omlægge dine nuværende lån eller få hjælp i processen med dit boligkøb.

Går du glip af besparelser lige nu?

Prøv uvildig økonomisk rådgivning og lad os tjekke for dig. Vi går din privatøkonomi igennem med dig og viser dig dine unikke muligheder helt gratis og uforpligtende. Snyd ikke dig selv for et bedre økonomisk set-up:

Vil du holde dig opdateret på markedets udsving?

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få besked, når du har mulighed for at opnå besparelser.

Navigation

Læs videre her:

Mand stabler mønter fra sin opsparing
Opsparingsformer: Hvilke skal du vælge?
En opsparing giver dig tryghed og økonomisk sikkerhed, når uforudsete udgifter opstår, eller din situation ...
Se artiklen
Fire råd til førstegangskøbere
Fire råd til førstegangskøbere
Skal du købe din allerførste bolig? At købe sit første hjem er en spændende proces, ...
Se artiklen
Scroll to Top

Går du glip af besparelser lige nu?

Få en gratis 5-minutters telefonisk sparring. Lad os kort vende dine muligheder pr. telefon og vurdere, om du kan stilles bedre end i dag.